Husmortricks

Praktiske tips til din hverdag

Hvordan fjerner man graffiti?

20/09/2016 Fanny 0 Comments

Hvorfor kommer der graffiti?

Graffiti har eksisteret i mange år og er for mange en måde hvorpå de kan udtrykke sig. Det er dog ikke alle ikke der bryder sig om denne slags “kunst” som ses både på bygninger, toge og busser. Men også private bliver udsat for graffiti. Uanset hvem skaden går udover, betegnes graffiti som hærværk og er således også strafbart i en større eller mindre grad. Er man som privatperson blevet udsat for massive ødelæggelser i form af graffiti, kan man i nogle forsikringsselskaber få dækket skaderne af boligen.

Nogle er mere udsatte for graffiti end andre. Især staten betaler millionbeløb hvert år, for at få fjernet graffiti, men også som privatperson kan du blive udsat. Har du eksempelvis lige malet 20 meter hvidt plankehegn, fået pudset huset op eller bor ud til en befærdet vej, kan det være fristende for graffitimalerne.

 

graffiti

Hvad er graffiti?

Graffiti er en form for maling der typisk findes i spraydåser, men det kan også være i form af toucher der efterlader en federe streg. Principielt kan grafitti også være gammeldags maling, men det vil typisk være de to førstnævnte typer, da det giver det bedste visuelle udtryk og er remedier, der er hurtige og nemme at bruge.

 

Graffiti tusch kan minde lidt om retteblæk i konsistensen. Derfor er det meget svært at få fjernet. Noget andet er maling. Anvender graffitimalerne maling, vil det som oftest være lige meget for dem, hvad malingen er beregnet til, så længe den kan sidde godt fast på det område de vil “dekorere”. Det er nemt for dem at få fat i, og findes i et hav i farver i diverse byggemarkeder.

Graffitifjerning: Den professionelle løsning

Man kan betale sig fra at få fjernet grafitti ved et professionelt firma, men det kan være en meget dyr løsning. Hvis man alligevel vil have professionelle til at klare det, kan det rent økonomisk bedst svare sig, hvis man har et meget omfattende område der har været udsat for graffiti. En af grundene til dette er at kørslen i sig selv vil fylde en stor procentdel på den endelige regning. Så skal det kunne betale sig at få professionelle til at klare opgaven, skal den helst være af større omfang.

Hos nogle forsikringsselskaber går de ind og dækker for hærværksskaderne.

Er det derimod bilen der har været udsat for en gang graffiti findes der mange forskellige værksteder, der har specialiseret sig i netop fjernelse af dette. Så i stedet for selv at kaste sig ud i at fjerne graffitien kan man med fordel kontakte en autolaker, da de har forstand på hvad man kan gøre for at fjerne graffiti på bilen. Hvis du har kaskoforsikring på din bil, kan du være heldig at forsikringen gå ind og dækker for hærværket. Så undersøg altid din forsikring, for at se om du er dækket hvis uheldet skulle være ude.

Køb produkter til fjernelse af graffiti her

Betalt samarbejde med HUMA.dk

Sådan kan du fjerne graffiti selv

Som privat kan du med fordel købe graffitifjerner, som er nemt at anvende. Mange brands indenfor graffitifjerner arbejder med to typer produkter:

En kraftig graffitifjerner til porøse flader, Såsom mursten og beton og

En mildere til mere sarte overflader, såsom lakerede og malede overflader.

Derfor er det vigtigt at man starter ud med at finde ud hvad den udsatte flade er lavet af. På den måde er det nemmere at vide hvilken type graffitirens, der er velegnet til lige netop den flade man har fået graffiti på.

Uanset om det er en stor eller lille overflade, man skal fjerne graffiti på, kan det være en fordel at anvende kemien med en sprayflaske. Det giver den bedste kontrol og gør det nemmere at påføre graffitirensen direkte på det udsatte område. Hvis der er tale om et lille område, kan man med fordel købe en sprayflaske, med graffitifjerner, som er klar til brug. Er der derimod tale om et større område, så kan det anbefales at man køber en større dunk, man selv dosere i sprayflasken, så man undgår at løbe tør.

NB! Vi anbefaler altid at man tester et lille område, for at se om overfladen reagere på kemien. Er dette tilfældet er kemien for kraftig, og man skal anvende et mildere alternativ 

Sådan anvender du graffitifjerner

Når man har fundet ud af hvilken graffitifjerner man skal anvende, påføres den blot ufortyndet på det udsatte område og får lov at virke i omkring 5 min. Derefter vasker man ned med almindelig vand og en svamp eller børste. Ved afvaskningen vil graffitien forsvinde, sammen med den påførte graffitifjerner, og overfladen vil være så god som ny.

Har man et større område som har været udsat for graffiti kan det være meget tidskrævende at skulle vaske hele overfladen ned med en lille børste. Derfor kan man med fordel anvende en hedvandsrenser, som ved hjælp af varmt vand går ind og løsner graffitien og skyller den af. Hedvandsrenseren fungere på samme måde som en højtryksrenser, men sender bare varmt vand ud i stedet for koldt. Ved anvendelse af en hedvandsrenser kan man derved fjerne graffiti helt uden brug af kemi.

NB! Når man arbejder med stærk kemi anbefaler vi altid at man anvender handsker. 

Andre husråd

Der findes udover graffitifjerner også nogle gamle husråd, men dem skal man være forsigtig med, da det i nogle tilfælde kan gøre mere skade end gavn.

Acetone

Acetone er for mange kendt fra neglelakfjerner, som går ind og opløser neglelak.

Har du olieret eller lakeret træværk kan du med fordel anvende acetone. Du påfører blot en god sjat acetone på noget køkkenrulle og gnider det på det udsatte område. Skyl derefter med rent vand.

OBS! Anvend handsker og evt. åndedrætsværn, da acetone er et kemikalie der kan være hårdt for både lunger og hud. 

På mere porøse overflader såsom umalet træ, beton og murværk vil det kræve store mængder af acetone hvis man skal fjerne graffitien. Derfor kan det ikke anbefales til disse flader.

Brun sæbe

Et andet gammelt husråd er at anvende brun sæbe og lade det sidde uopløst på fladen pakket ind i husholdningsfilm.

Hvis man vælger denne løsning er det dog vigtigt at man er opmærksom på at brun sæbe har en pH på mellem 13 og 14 og derved er meget alkalisk. Mange overflader vil ikke kunne tåle at være en kontakt med dette alkaliske produkt i lang tid, og vil derfor tage stor skade. Derfor er det ikke et råd som kan anbefales, medmindre man i forvejen har haft prøvet det og ved lige præcis hvor det kan anvendes uden at gøre skade.

Slibning eller maling

Et andet husråd, som med garanti virker hvis det er træværket der er blevet udsat for graffiti, er at slibe eller male det. Første gang det sker er det måske “okay”, men er man plaget af det gentagende gange, vil man ikke gide at bruge så meget tid på at fjerne graffitien i tide og utide.

graf-2

Kan man forhindre graffiti?

At forhindre at graffiti sker er næste umuligt, men man kan forebygge, så det bliver meget nemmere at fjerne. Her kan man med fordel anvende en speciel imprægnering mod graffiti. Imprægneringen fungere på mange overflader, såsom beton, mursten, fliser, træ og mange andre.

Ved at imprægnere overfladerne, dannes der en usynlig film, som gør at graffitien ikke kan trænge ind i fladen, men i stedet kun kan ligge sig uden på filmen. På den måde kan man fjerne graffitien kun ved brug af varmt vand. Ved store områder, kan det igen være en fordel at anvende en hedvandsrenser, som er en nem og hurtig løsning, som samtidig er tidsbesparende.

Previous Post

Next Post

Skriv et svar

Your email address will not be published / Required fields are marked *