Husmortricks

Praktiske tips til din hverdag

Hvordan fjerner man røglugt fra boligen? – Få de mest kendte tricks her!

31/08/2016 Fanny 0 Comments

Røglugt kan være meget generende og sidde fast i både inventar og gardiner samt vægge, paneler og dørkarme. Tobaksrøg har fyldt meget i mange danske hjem, historisk set, mens vi i dag er blevet mere opmærksomme på hvordan vi lever og har mere sundhed i fokus end førhen. Det betyder at mange undlader at ryge indenfor eller helt stopper med at ryge. Men når først røgen har sat sig, så kan den lugte fælt både for rygerne selv, men også for ikke-rygere. Derfor er det også værd at overveje om der skal ryges i ens hjemnår man holder selskaber og fester. Det samme gør sig også gældende ved arrangementer i lejede lokaler, for at undgå problemer med udlejer i denne forbindelse.

røg

Sådan fjerner du røg- og tobakslugt

Ved disse metoder, kan du få en friskere og renere lugt indenfor. Nogle af disse simple løsninger og metoder kan bruges til at få røglugten og nitokinlugten væk eller formindsket lugten. Nogle metoder er billigere end andre, men det kommer an på hvilke løsning man ønsker, da der er forskellige behandlingstider og måder på metoderne. Der er både fordele og ulemper, men det kommer an på hvad man er til og hvor meget tid og penge man vil ofre på det.

Eddike

Et gammelt husmodertrick mod tobakslugt er at bruge eddike, da det binder sig til partiklerne i røgen og krystalliserer. Dermed ‘suger’ eddiken den dårlige lugt til sig.

 eddike i skål

  1. Husholdningseddike hældes i små skåle eller glas (ca. 2 dl i hver)
  2. Afhængigt af størrelsen på boligen samt mængden af tobakslugt, bruges der evt. flere skåle forskellige steder
  3. Sæt de små skåle i f.eks. vindueskarme, reoler eller hylder rundt om
  4. Skift gerne ud når eddiken krystalliserer eller påfyld mere hvis nødvendigt
  5. Gentag så længe at behandlingen ønskes

Lugtfjerner Air Click

Bruges til mange opgaver hvor man skal have renset/fjernet lugten. Det er en simpel løsning så ikke kræver andet end man kan give et pust fra en dåse og lad den stå efter man har aktiveret sprøjtehovedet. Vi anbefaler Air Click antibacterial desinfektion, som ikke indeholder parfume, da parfume ikke vil fjerne lugten, men blot kamuflere den. Samtidig undgår man aerosoler som kan være sundhedsskadelige og give allergier og eksem.

  1. Sluk aircondition eller ventilatorer, luk alle vinduer
  2. Placer i det ønsket lokale
  3. Aktivér sprøjtehovedet på dåsen
  4. Undgå at indånde sprayen
  5. Forlad rummet og lad virke i 10 minutter
  6. Vinduer kan åbnes og tilslutte ventilation/ aircondition igen
  7. Gentag behandlingen hvis nødvendigt
  8. Følg altid vejledningen bag på dåsen
  9. Brug aldrig åben ild i nærheden af en spray dåsen
Køb Air Click til fjernelse af røglugt her

Grundrens

Dette bruges primært når man skal have vasket sine vægge, paneler m.m. fri for snavs men også nikotin, røglugt og inden man maler. Det kan bruges på alle vaskbare overflader og er effektivt rengøringsmiddel til at fjerne misfarvninger og dermed også lugten som sætter sig i tapet og træ. Grundrens fås i varianter med og uden parfume. Med parfume kan man også dække lugten med dette en anelse.

  1. Bland 30 ml grundrens til 10 liter vand (læs evt. vejledning bagpå)
  2. Brug gummihandsker når du gøre rent med grundrens, da det giver ru hænder
  3. Vask med en opvredet klud de berørte områder
  4. Brug en ny klud og en ren spand vand til at vaske efter
  5. Lad det lufttørre hvis nødvendigt kan man bruge en tør klud til at tørre det værste væk hvis det er meget vådt
Køb grundrens til fjernelse af røglugt og nikotin her

Rodalon

Kan bruges i mange henseender og virker fint for mange opgaver. Der er to slags. Men det er selvfølgelig den til indendørs brug at man skal bruge til at fjerne dårlig lugt med. Rodalon er bakterie og svampedræbende. Den virker ved at den binder sig til den dårlige lugt, og derved fjerner den. Herved kan man hurtigt fjerne tobakslugt og andre lugte, mens man desinficere. Produktet kan bruges i en opløsning på gulve, vægge m.m. Udover det kan man også bruge det til at vaske tøj og tekstiler der lugter af røg eksempelvis gardiner, hvor tobakslugt typisk sætter sig. Rodalon bruges på alle flader der tåler vand normalt.

  1. Fortynd en blanding med ca. 1 dl Rodalon til 1 liter vand
  2. Vask overfladerne af med opløsningen med en opvredet klud
  3. Lad det virke i 30 minutter
  4. Vask efter med rent vand og en opvredet klud
  5. Behandlingen kan gentages periodevis hvis ønsket
Køb Rodalon til fjernelse af røglugt her

Udluftning

Hvis man ikke ønsker at bruge nogen former for produkter, kan man lufte ud hvis det er en mulighed. Lad vinduer og døre stå åbne minimum 1-2 timer timer dagligt, gerne mere hvis det kan lade sig gøre. Effekten er også derefter og så jo kortere tid der luftes ud, så tydeligere vil røglugten være.

 vindue åben

  1. Åbn vinduer, sæt evt. på krog
  2. Åbn dør og sæt noget i klemme så den ikke smækker i
  3. Lav gennemtræk i ca. 30 minutter
  4. Gentag så mange gange man vil

Luftrenser

Der findes mange forskellige luftrenser maskiner, men det er en dyr løsning, som også er tidskrævende, da den skal placeres forskellige steder, afhængigt af størrelsen på boligen. Om der er meget røglugt i lejligheden eller tobakslugt i huset, så skal den flyttes rundt når den er færdig med et rum. luftrenser

  1. Tilslut luftrenseren i det ønsket område
  2. Følg vejledningen vedlagt
  3. Flyt rundt på beholder efter behov
  4. Vær opmærksom på at nogle maskiner, skal have renset/skiftet filter ud
  5. Hvis meget tobakslugt, gentag behandlingen flere gange

 

 

 

Tæppe- og tekstilrenser

Er med til at rense og fjerne lugten fra møbler og tæpper. En tæppe- og tekstilrenser er en maskine som ligner og fungerer næsten på samme måde som en almindelig støvsuger, men den kan sprøjte vand og sæbe ind i møblet eller tæppet, hvorefter den suger det hurtigt op igen, så snavset og lugten forsvinder. Det kan være nødvendigt at gentage behandlingen, hvis det er et meget udsat område. Det er vigtigt at man bruge en maskine som passer størrelsesmæssigt, da der også findes rensere til erhverv. En god tæppe-og tekstilrenser er en Puzzi model fra Kächer som er førende indenfor rengøringsmaskiner.

  • Fjern løse genstande fra det område der skal renses
  • Læs vejledningen
  • Påfyld vand og sæbe
  • Brug renseren på de ønsket områder
  • Gentag behandlingen hvis det er nødvendigt
Køb tæppe- og tekstilrenser til fjernelse af røglugt fra møbler og tæpper her

Hvordan forhindrer jeg røglugt?

Hvis du gerne vil mindske lugten af tobak eller røg i fremtiden, så er det vigtigt at huske at lufte ud dagligt, afhængigt af hvor meget der bliver røget indendørs.

cigaratpakke

Tobakslugt vil altid sætte sig i selv genstande og inventar grundet nikotinen og tjæren som klæber sig til det. Derfor er afvaskning og udluftning gode effektive måder at komme til bunds i lugten.

 

Previous Post

Next Post

Skriv et svar

Your email address will not be published / Required fields are marked *